Dolcino.dk

                                      

     Orange        Grøn          Khaki          Rød           Sort           Blå              Gul

Dolcino viklen er i en klasse for sig.

Dolcino vikle er en fastvævet vikle, der med sin gode bredde på 70 cm er meget anvendelig til både helt små og større børn. Der er virkelig tænkt på detaljerne.

Vævningen har det perfekte diagonale stræk som kendetegner en virkelig kvalitetsvikle.

Dolcino vikle har ombukkede kanter, der giver en fast og formstabil vikle, hvor dit barn sidder sikkert uden at få trykmærker. Kanterne er i forskellige farver -så du kan se hvilken kant du har fat i.

For at gøre det let for dig at finde midten, er der syet et mærke i viklen. 

Enderne er skåret skråt, så du har lidt mere længde at binde af, uden at det bliver en stor knude.

Du vil opleve at Dolcino viklen bliver blødere og endnu mere lækker når den har været i brug.

Med sine hhv. 4,6 og 5,4 meter er du sikret en vikle du kan binde i alle bærestillinger. 4,6 meter passer op til str. xl, og er du over xl anbefales 5,4 meter.

Dolcino vikler kan vaskes

Dolcino viklen er ikke forvasket, når du får den. Derfor er den lidt længere end de mål der er opgivet.

Efter 1. vask har den opnået sin definitive størrelse. Viklen vaskes ved 40 grader for at bevare sit diagonale stræk. Ind imellem kan den dog godt tåle 60 grader, hvis den er meget snavset. Tørretumbler bør ikke anvendes.

Vask viklen i vaskemiddel uden blegemiddel, så bevares farverne bedst - vælg gerne miljøvenligt vaskemiddel og evt. lidt eddike i skyllevandet - det blødgør uden parfume og miljøskadelige stoffer.

Dolcino viklen står for kvalitet og ansvar hele vejen.

Viklen er fremstillet af 100% økologisk bomuld. Bomulden er dyrket uden brug af kunstgødning og pesticider. Når man dyrker bomuld uden at bruge gift, skal man bruge en robust bomuldsplante. Denne plante giver ikke så stort et udbytte, men tilgengæld er kvaliteten på bomulden betydelig bedre.

Bomulden bliver håndplukket og forarbejdet under ordnede forhold. Der forekommer ikke børnearbejde og arbejderne aflønnes  efter helt fastsatte krav.

Alle farver lever op til de strengeste krav, så du er sikker på at alt er fuldstændig sikkert for dig og din baby.

 

Dolcino viklen forhandles af Mama's LIFE se mere på www.mamaslife.dk